











|
Gravide
Kranio-Sakral Terapi
er yderst velegnet til gravide
Hvis der
startes tidligt i graviditeten, er der mulighed for at rette lænd og ryg.
Derved bliver holdning og balance korrekt, så belastningen ikke bliver så stor, når
barnet bliver større.
Når du er gravid,
bliver din krop belastet, da barnet trykker på de indre organer. Du får større vægt
foran, som kan resultere i en "vraltende" gang, hvilket belaster kroppen på en
anden måde, end den er vant til. Derfor kommer der som regel væske i kroppen og hovedpine
pga. myoser i nakke og skuldre.
Ved at få en blid massage kommer man lettere igennem
svangerskab og fødsel.
Efter massagen afspændes med Kranio-Sakral terapi, som har en
gunstig virkning på bl.a. bækkenløsning, kropsholdning og humør.
Hvad hjælper det for?
Kranio-Sakral terapi aflaster ryggen og giver derved en bedre
holdning og kan f.eks. hjælpe mod og forhindre væske i kroppen, muskelinfiltrationen og
bækkenløsning, spændinger i hoved, nakke, skuldre og arme m.m.
Mange fortæller om en lettere fødsel efter af have fulgt et
behandlingsforløb.

Hvordan
foregår det?
Klienten ligger på ryggen på briksen under hele behandlingen,
som foregår med et let tryk (4-5 g, som er vægten på et stykke A4-papir), eller meget let
tryk på øjeæblet, som føles behageligt.
Der holdes på særlige steder på hoved, nakke, ryg og korsben. Man kommer i en
behagelig, næsten søvnlignende tilstand og hele kroppen slapper af.
Behandlingen tager ca. 1 time og klienten
ligger med alt tøjet på.

Hvordan kan jeg få det efter en
behandling?
Man bliver ofte træt eller sløv, derfor er det en god ide være
forberedt på dette.
Ofte vil kroppen udskille
kroppens affaldsstoffer, så derfor kan urinen og/eller afføring
efterfølgende lugte ilde. Det er derfor vigtigt at drikke mellem 2-3 l
almindeligt postevand, da dette vil hjælpe kroppen med at blive renset ud.
 
|